 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
J.nr. 2008/561-1521
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Beskrivelse af forsøgsaktiviteten:
C 1 |
|
|
| Beskriv forsøget generelt: Denne del af ansøgningen skal kunne forstås af ikke fagfolk og skal omfatte: A) En beskrivelse af forsøgets formål. B) En redegørelse for, at tilsvarende viden kun kan opnås ved anvendelse af levende dyr (B1) og ikke kan opnås ved mindre belastende undersøgelser (B2) eller ved anvendelse af færre dyr (B3). C) En kort redegørelse for antagelsen om, at forsøget er til væsentlig gavn. D) En beskrivelse af samtlige indgreb, der ønskes foretaget på dyrene, herunder en udførlig beskrivelse af den belastning, dyrene herved udsættes for. |
|
|
Nervedegenerative sygdomme og traumatiske skader i central nerve systemet (hjernen) er blandt de værste menneskelige lidelser. Ifølge Sundhedsstyrelsen forekommer der ca 700 svære hjernekvæstelser samt flere tusind tilfælde af Alzheimer og Parkinson nervedegenerative sygdomme årligt. Disse lidelser kan ramme alle: Hjerneskader sker oftest i forbindelse med trafikulykker/faldulykker, vold, og nervedegenerative sygdomme kan skyldes alderdom og genetisk disponering. Sygdomme i hjernen kan have konsekvenser for kognitive funktioner, såsom hukommelse, kommunikationsvanskeligheder, læse- og skrivefunktionen ofg talforståelse. Ofte ses også personlighedsændringer. Der findes i dag ingen behandling af traumatiske hjerneskader. Det eneste læger kan gøre er at stabilisere personer med svære hjernekvæstelser for at forhindre skadefølger. Der kan ske yderligere skade på hjernen efter den akutte skade, de såkaldte sekundære skader, der kan give problemer med vejrtrækning eller blodcirkulation, mindre blodpropper, opsvulmning af hjernen eller epileptiske anfald og betændelse.
I nervesystemet udtrykkes et protein, som har betydning for udviklingen af nervesystemet. Ved hjerneskader har det vist sig, at proteinet overudtrykkes på skade stedet. Proteinet er ligeledes i stand til at inducere udvækst af nerveudløbere, hvilket øger muligheden for at det spiller en vigtig rolle i nervers regenereringsproces. Desuden er det vist, at proteinet også forøger nervecellers chance for at overleve, når de udsættes for nervegifte, og endelig har det indflydelse på indlærings- og hukommelsesprocesser.
Disse data indikerer at dette protein (eller fragmenter heraf) kan være et lovende mål for udvikling af nervebeskyttende medicin.
Det er derfor vigtigt at undersøge proteints rolle i regenerative processer i hjernen. Da der desværre ikke eksisterer nogen måde at blokere effecten af dette protein in vitro eller in vivo, vil vi i dette studie benytte genmodificerede dyr der ikke udtrykker proteinet. Som kontrol, vil vi benytte ikke-genmodificerede dyr af det samme strain.
Vi vil undersøge hvilken effekt proteinets fravær har på de regenerative processer i hjernen. Desuden, i dette forsøg benyttes peptider (små protein-dele), som kan aktivere det pågældende protein eller efterligne proteinets binding til andre proteiner. I cellekulturer er det vist, at peptiderne er i stand til at inducere udvækst af nerveudløbere, beskytte celler mod at gå til grunde og øge nervecellers evne til at kommunikere. Derfor vil vi også undersøge, om de beskyttende effekter af peptiderne, der er vist i cellekulture kan overføres til dyr, der har fået påført en hjerneskade eller udviklede nervedegenerativ sygdom. Disse data bliver således anvendt til at vurdere, om de pågældende peptider kan anvendes til behandling af traumatisk hjerneskade og/eller nervedegenerativ sygdomme.
En fokal (lokaliseret og afgrænset) hjerneskade i hjernebarken er en almen og velbeskrevet model, der er endvidere anvendelig til udforskning af de cellulære og molekylære hjerneprocesser, som sker i forbindelse med hjerneskader. Dette er væsentligt, idet et meget stort antal hjerneceller dør flere dage efter hjerneskaden pga sekundær hjernecelledød. Processen kan ikke forklares, og det vil være meget interessant at undersøge, om denne process er forskellig i dyr der udtrykker eller ikke udtrykker vores protein. Denne model er tidligere benyttet af vores laboratorium (Tilladelsesnummer 2005/561-1023) med vild type dyr. Forsøget vil inkludere påførelse af hjerneskaden efterfulgt af behandling med de ovennævnte peptider. Hjerneskaden påføres under fuld bedøvelse. Pelsen imellem ørerne på dyrets hoved barberes af. Herefter laves et snit på ca 3 mm med en skalpel for at eksponere kraniet og gøre det muligt at orientere sig herpå. Dette sikrer, at skaden kan reproduceres på alle dyr i samme forsøg Et lille stykke kegleformet tøris (-80C) påsættes herefter udenpå kranie-knoglen i maks. 100 sekunder, hvilket resulterer i, at der opstår en afgrænset fryseskade på kraniets knogle, samt i de underliggende hjerneceller i hjernebarken (sensoriske motor cortex) på størrelse med et areal på 2x2x1 mm (liggende midt i højre hjernehalvdels isselap. Bindevævet fra området genplaceres herefter henover skaden og huden sys sammen med 1-2 sting. Indgrebet tager cirka 5 minutter. Inden dyret vågner op fra bedøvelsen, indsprøjtes et smertestillende stof. Denne smertestillende behandling fortsætter i dagene efter indgrebet, indtil såret er vokset sammen. Selve hjernevævet er ufølsomt hos både mennesker og dyr, hvorfor selve hjerneskaden i hjernevævet ikke er smertefuldt.
Før og efter pådragelsen af hjerneskaden vil dyrene modtage behandling med ovennævnte peptider, samt placebo. Peptiderne gives enten under huden, i musklerne, eller i blodkarene. Peptiderne har tidligere været givet til dyr i andre dyremodeller uden nogen form for bivirnking eller gene.
Det samlede sygdomsforløb og den medicinske behandling med peptider udgør et relativt smertefrit forløb, hvor det ikke forventes at dyrene oplever angst, gener eller stress. Det er naturligvis således, at hvis der er blot mistanke om, at et forsøgsdyr lider eller har smerter eller angst eller opfører sig unaturligt, så vil det pågældende dyr modtage smertestillende behandling. Ved mistanke om, at smertestillende behandling ikke er tilstrækkeligt, så aflives dyret straks. Enhver tvivl vil altid komme dyret til gode.
Dyrene aflives under fuld bedøvelse, 1-7 dage efter pådragelse af skaden vha perfusionsfiksering, hvor blodet i blodkarene erstatter med perfusionsvæske, for at undersøge hjerne- og nervevævet nærmere for molekylære og cellulære forandringer.
Vores forsøgs overordnede formål er, at finde og udvikle en ny medicinsk behandlingsmulighed til neurologiske patienter ramt af hjerneskade eller alvorlig hjernesygdom. Inden vi anvender forsøgsdyrene til dette formål, har vi sikret os at der er en tilstrækkelig stor sandsynlighed for, at de anvendte medicinske behandlinger vil gavne og virke på sygdommen. Dette forebygger, at man anvender flere dyr end nødvendigt. Vi er opmærksomme på, at der kun skal anvendes dét antal dyr, som er det absolut påkrævede. Desuden er det for os vigtigt at dyrene aldrig skal lide unødig gene, smerte eller uacceptabel stress/lidelse. Der er derfor truffet kyndige og professionelle foranstaltninger i form af hjælp fra det erfarne personale fra dyrestalden, som hjælper med at passe dyrene. Her haves erfarne dyrlæger, dyre-sygeplejersker, kyndigt forsøgsdyrspersonale. |
|
Skyldes forsøgene krav fra myndighed, som led i godkendelse af stof eller produkt?
Hvis "Ja", beskriv nærmere |
|
|
|
|
Beskriv forsøgets type, art og forløb, herunder de planlagte indgreb og påvirkning af organfunktioner:
(Der vedlægges evt. forsøgsprotokol. Det angives og begrundes, hvorvidt de givne oplysninger skal hemmeligholdes). |
|
En fokal (lokaliseret og afgrænset) hjerneskade i hjernebarken er en almen og velbeskrevet model, der er endvidere anvendelig til udforskning af de cellulære og molekylære hjerneprocesser, som sker i forbindelse med hjerneskader. Denne model er tidligere benyttet i vores laboratorium (Tilladelsesnummer 2005/561-1023) med vild-type dyr. Forsøget vil inkludere påførelse af hjerneskaden efterfulgt af behandling med de ovennævnte peptider. Hjerneskaden påføres under fuld bedøvelse. Dyrene bedøves med en blanding af Fentamyl/Droperidol/Midazolam (0.15/9.8/1.0 mg/kg) som gives subcutant. Pelsen imellem ørerne på dyrets hoved barberes af. Herefter laves et snit på ca 3 mm med en skalpel for at eksponere kraniet og gøre det muligt at orientere sig herpå. Dette sikrer, at skaden kan reproduceres på alle dyr i samme forsøg Et lille stykke kegleformet tøris (-80C) påsættes herefter udenpå kranie-knoglen i maks. 100 sekunder, hvilket resulterer i, at der opstår en afgrænset fryseskade på kraniets knogle, samt i de underliggende hjerneceller i hjernebarken (sensoriske moter cortex) på størrelse med et areal på 2x2x1 mm (liggende midt i højre hjernehalvdels isselap. Bindevævet fra området genplaceres herefter henover skaden og huden sys sammen med 1-2 sting. Indgrebet tager cirka 5 minutter. Inden dyret vågner op fra bedøvelsen, injiceres Buprenophin (0.1mg/kg) subcutant som smertestillende stof. Denne smertestillende behandling ortsætter i dagene efter indgrebet, indtil såret er vokset sammen. Selve hjernevævet er ufølsomt hos både memmesker og dyr, hvorfor selve hjerneskaden i hjernevævet ikke er smertefuldt.
Før og efter pådragelsen af hjerneskaden vil dyrene modtage behandling med ovennævnte peptider, samt placebo. Peptiderne gives enten under hudet, i musklerne eller i blodkarene. Peptiderne har tidligere været givet til dyr i andre dyremodeller uden nogen form for bivirnking eller gene.
De påførte læsioner vil påvirke nogle af de motoriske nervebaner, der koordinere muskelkontraktion. Dette kan resultere i en kortvarig mangelfuld motorisk koodination. Der kan give sig udtryk i en usilkker gang hos musen, uden at påvirke dens bevægelsesfrihed. Denne usikre gang kan kun observeres, når musen udsættes for krævende motoriske test, såsom at balancere på en bom eller et gitter. Ved at teste musens evne til at balancere på hhv en bom eller et gitter er det muligt at måle, hvor hurtigt musen genetablerer sin motoriske koordination. Musens almindelige adfærd vil blive undersøgt ved 'open field testen', hvor musens normale adfærd i et bur eller et boks observeres. Ingen af de ovennævnte adfærds- og motoriske forsøg vil være til gene for musen, da disse test er observationer af dens naturlige adfærdsmønster.
Dyrene aflives under fuld bedøvelse med pentobarbiturat (150 mg/kg) 1-7 dage efter pådragelse af skaden or induction of neurodegenerative disease vha perfusionsfiksering, hvor blodet i blodkarene erstatter med perfusionsvæske, for at undersøge hjerne- og nervevævet nærmere for molekylære og cellulære forandringer.
Der forventes ikke at forsøget har nogen påvirkning af organfunktionerne. |
|
|
|
|
| Ubehag: |
Let |
|
En kortvarig mangelfuld motor koordination,der kun kan observeres, når musen udsættes for krævende motoriske test. |
| Lidelse: |
Ingen |
|
Ingen |
| Smerte: |
Let |
|
I forbindelse med operation: Afhjalpes med analgetika inden dyret vågner op fra bedøvelsen. |
| Påvirket bevægelsesfrihed: |
Nej |
| Påføres varigt mén: |
Nej |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Beskriv den anvendte anæstesi for hver dyreart: |
|
| Skadepåførelse foretages under fuld anæstesi ved brug af en blanding af Fentamyl/Droperidol/Midazolam (0.15/9.8/1.0 mg/kg), som gives subcutant. Perfusionsfikseringen foretages under dyb anæstesi med pentobarbiturat (150 mg/kg). |
|
|
| Beskriv den påtænkte smertebehandling og anden lindrende behandling for hver dyreart: |
|
| Efter skadepåførelse indgives buprenorphin (0.1 mg/kg) subcutant inden musen vågner som som smertestillende behandling. Behandlingen fortsætter efter behov frem til dyret aflives. |
|
|
| Angiv de velfærdsmæssige kriterier (humane endpoints) for afbrydelse af forsøget for hver dyreart: |
|
| I tilfælde af, eller mistanke om, påvirket almentilstand eller ved lidelses-, smerte- eller angsvoldende komplikationer, vil tilstanden blive søgt afhjulpet eller dyret aflivet. |
|
|
| Angiv aflivningsmetoden for hver dyreart: |
|
| Dyrene aflives under dyb anæstesi med pentobarbiturat (150 mg/kg), hvor der foretages perfusionsfiksering af dyret, som resulterer i at det dør. |
|
|
| Beskriv pasningen af og tilsyn med dyrene, herunder særlige foranstaltninger ved tilsyn: |
|
| Dyrene bliver passet og tilset dagligt at kyndigt og professionelt personale på forsøgsstedet. |
|
|
| Dyreart og antal pr. år: (Såfremt der påtænkes anvendt genetisk modificerede dyr, udfyldes det særskilte skema for hver anvendelse.) |
|
| Der forventes et forbrug på ca 100 wild-type og 100 genmodificirede dyr hver år |
|
|
| Ønsket varighed af tilladelsen til det beskrevne forsøg angivet i antal år: |
|
5
Der forventes, at der er adskillige peptider som skal testes og dette alene forventes at tage flere år |
|
|
| Til skemaet er følgende G-skemaer tilknyttet |
|
G 1
|
|
| Beskrivelse af forsøgsaktiviteten:
C 2 |
|
|
| Beskriv forsøget generelt: Denne del af ansøgningen skal kunne forstås af ikke fagfolk og skal omfatte: A) En beskrivelse af forsøgets formål. B) En redegørelse for, at tilsvarende viden kun kan opnås ved anvendelse af levende dyr (B1) og ikke kan opnås ved mindre belastende undersøgelser (B2) eller ved anvendelse af færre dyr (B3). C) En kort redegørelse for antagelsen om, at forsøget er til væsentlig gavn. D) En beskrivelse af samtlige indgreb, der ønskes foretaget på dyrene, herunder en udførlig beskrivelse af den belastning, dyrene herved udsættes for. |
|
|
Nervedegenerative sygdomme og traumatiske skader i central nerve systemet (hjernen) er blandt de værste menneskelige lidelser. Nervedegenerative sygdomme kan skyldes alderdom og genetisk disponering. Sygdomme i hjernen kan have konsekvenser for kognitive funktioner, såsom hukommelse, kommunikationsvanskeligheder, læse- og skrivefunktionen ofg talforståelse. Ofte ses også personlighedsændringer. Der findes i dag ingen pålidelig behandling af Alzheimers og Parkinsons nervedegenerative sygdomme.
I nervesystemet udtrykkes et protein, som har betydning for udviklingen af nervesystemet. Ved hjerneskader har det vist sig, at proteinet overudtrykkes på skade stedet. Proteinet er ligeledes is stand til at inducere udvækst af nerveudløbere, hvilket øger muligheden for at det spiller en vigtig rolle i nervers regenereringsproces. Desuden er det vist, at proteinet også forøger nervecellers chance for at overleve, når de udsættes for nervegifte, og endelig har det indflydelse på indlærings- og hukommelsesprocesser.
Disse data indikerer at dette protein (eller fragmenter heraf) kan være et lovende mål for udvikling af nervebeskyttende medicin.
Det er derfor vigtigt at undersøge proteints rolle i regenerative processer i hjernen. Da der desværre ikke eksisterer nogen måde at blokere effecten af dette protein in vitro eller in vivo, vil vi i dette studie benytte genmodificerede dyr der ikke udtrykker proteinet. Som kontrol, vil vi benytte ikke-genmodificerede dyr af det samme strain.
Vi vil undersøge hvilken effekt proteinets fravær har på de regenerative processer i hjernen. Desuden, i dette forsøg benyttes peptider (små protein-dele), som kan aktivere det pågældende protein eller efterligne proteinets binding til andre proteiner. I cellekulturer er det vist, at peptiderne er i stand til at inducere udvækst af nerveudløbere, beskytte celler mod at gå til grunde og øge nervecellers evne til at kommunikere. Derfor vil vi også undersøge, om de beskyttende effekter af peptiderne, der er vist i cellekulture kan overføres til dyr, der udviklede mild neurodegenerativ sygdom. Disse data bliver således anvendt til at vurdere, om de pågældende peptider kan anvendes til behandling af neurodegenerativ sygdomme.
Kainate-induceret nervedegeneration er en en almen kendt, men også skånsom dyremodel for neurodegeneration, som medfører at forsøgsdyr udvikler mild/moderat nervedegenerativ sygdom. Den neurodegeneration som ses hos forsøgsdyrene i denne model, er magen til dét, man ser hos mennesker med nervedegenerative hjernesygdomme (f.eks. mennesker med Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom). Dermed er modellen anvendelig til dels at studere cellebiologien og effekten af peptide behandlingen i forbindelse med nervedegeneration, og dels kan modellen anvendes som en generel model for neurodegenerative sygdomme og deres mekanismer.
Vi igangsætter nervedegenerativ hjernesygdom således: Forsøgsdyr injiceres med en glutamat-receptor agonist ved navn kainsyre (KA) hvor der gives 20 mg eller 30 mg KA per kg dyr som enkeltdosis. KA injiceres i bughulen, hvorfra det hurtigt kommer over i blodbanen og bagefter til hjernen. I hjernen medfører KA dén form for nervedegeneration, der ses ved epilepsi. Det betyder, at efter KA injektionen, vil forsøgsdyrene udvikle mildere (ved 20 mg/kg KA) eller moderat (ved 30 mg/kg KA) nerveodegeneration, og herunder i dét område, der hedder hippocampus. KA injektionen giver ikke smerte og kræver derfor ingen smertestillende medicin. Selve stoffet KA er ikke lokalt irriterende, smertefuldt eller ætsende eller andet ubehageligt. Efter injektion, udvikle de fleste dyrene kramper (epilepsi), som varierer i styrke og varighed. Disse er ikke i sig selv smertefulde, men må forventes at være udmattende i de tilfælde hvor den høje dosis (30 mg/kg) KA bruges. For at undgå unødig ubehag i dyrene som har modtaget denne dosis (30 mg/kg), vil disse dyr blive aflivet under fuld bedøvelse 2 timer efter injektionen, da dette er det minimale nødvendige tidsrum for initiering af nervedegeneration i hippokampus. Ved indsprøjtning af 20 mg/kg KA vil kramperne være aftaget efter få timer, og de er typisk helt forsvundet efter 1-2 døgn, hvor dyrene er upåfaldende og normale, og på dette tidspunkt opfører de sig (igen) som de raske kontroller. Dyrene bliver naturligvis monitoreret nøje og tæt hele tiden, således at vi omgående kan tage hånd om eventuel opståen af uro, ubehag, stress, angst eller lidelse.
Før og efter KA injektion vil dyrene modtage behandling med ovennævnte peptider, samt placebo. Peptiderne gives enten under huden, i musklerne, eller i blodkarene. Peptiderne har tidligere været givet til dyr i andre dyremodeller uden nogen form for bivirnking eller gene.
Det samlede sygdomsforløb og den medicinske behandling med peptider udgør et relativt smertefrit forløb, hvor det ikke forventes at dyrene oplever angst, gener eller stress. Det er naturligvis således, at hvis der er blot mistanke om, at et forsøgsdyr lider eller har smerter eller angst eller opfører sig unaturligt eller mistænkeligt, så vil det pågældende dyr modtage smertestillende behandling. Ved mistanke om, at smertestillende behandling ikke er tilstrækkeligt, så aflives dyret straks. Enhver tvivl vil altid komme dyret til gode.
Dyrene aflives under fuld bedøvelse, 2 timer-3 dage efter KA injektionen vha perfusionsfiksering, hvor blodet i blodkarene erstatter med perfusionsvæske, for at undersøge hjerne- og nervevævet nærmere for molekylære og cellulære forandringer.
Vores forsøgs overordnede formål er, at finde og udvikle en ny medicinsk behandlingsmulighed til neurologiske patienter ramt af hjerneskade eller alvorlig hjernesygdom. Inden vi anvender forsøgsdyrene til dette formål, har vi sikret os at der er en tilstrækkelig stor sandsynlighed for, at de anvendte medicinske behandlinger vil gavne og virke på sygdommen. Dette forebygger, at man anvender flere dyr end nødvendigt. Vi er opmærksomme på, at der kun skal anvendes dét antal dyr, som er det absolut påkrævede. Desuden er det for os vigtigt at dyrene aldrig skal lide unødig gene, smerte eller uacceptabel stress/lidelse. Der er derfor truffet kyndige og professionelle foranstaltninger i form af hjælp fra det erfarne personale fra dyrestalden, som hjælper med at passe dyrene. Her haves erfarne dyrlæger, dyre-sygeplejersker, kyndigt forsøgsdyrspersonale. |
|
Skyldes forsøgene krav fra myndighed, som led i godkendelse af stof eller produkt?
Hvis "Ja", beskriv nærmere |
|
|
|
|
Beskriv forsøgets type, art og forløb, herunder de planlagte indgreb og påvirkning af organfunktioner:
(Der vedlægges evt. forsøgsprotokol. Det angives og begrundes, hvorvidt de givne oplysninger skal hemmeligholdes). |
|
Kainate-induceret nervedegeneration er en en almen kendt, men også skånsom dyremodel for neurodegeneration, som medfører at forsøgsdyr udvikler mild/moderat nervedegenerativ sygdom. Vi igangsætter nerveodegenerativ hjernesygdom således: Forsøgsdyr injiceres med en glutamat-receptor agonist ved navn kainsyre (KA) hvor der gives 20 mg eller 30 mg KA per kg dyr som enkeltdosis. KA injiceres i bughulen, hvorfra det hurtigt kommer over i blodbanen og bagefter til hjernen. I hjernen medfører KA dén form for nervedegeneration, der ses ved epilepsi. Det betyder, at efter KA injektionen, vil forsøgsdyrene udvikle mildere (ved 20 mg/kg KA) eller moderat (ved 30 mg/kg KA) nervedegeneration, og herunder i dét område, der hedder hippocampus. KA injektionen giver ikke smerte og kræver derfor ingen smertestillende medicin. Selve stoffet KA er ikke lokalt irriterende, smertefuldt eller ætsende eller andet ubehageligt. Efter injektion, udvikle de fleste dyrene kramper (epilepsi), som varierer i styrke og varighed. Disse er ikke i sig selv smertefulde, men må forventes at være udmattende i de tilfælde hvor den høje dosis (30 mg/kg) KA bruges. For at undgå unødig ubehag i dyrene som har modtaget denne dosis (30 mg/kg), vil disse dyr blive aflivet under fuld bedøvelse 2 timer efter injektionen, da dette er det minimale nødvendige tidsrum for initiering af nervedegeneration i hippokampus. Ved indsprøjtning af 20 mg/kg KA vil kramperne være aftaget efter få timer, og de er typisk helt forsvundet efter 1-2 døgn, hvor dyrene er upåfaldende og normale, og på dette tidspunkt opfører de sig (igen) som de raske kontroller. Dyrene bliver naturligvis monitoreret nøje og tæt hele tiden, således at vi omgående kan tage hånd om eventuel opståen af uro, ubehag, stress, angst eller lidelse.
Før og efter KA injektion vil dyrene modtage behandling med ovennævnte peptider, samt placebo. Peptiderne gives enten sunder huden, i musklerne, eller i blodkarene. Peptiderne har tidligere været givet til dyr i andre dyremodeller uden nogen form for bivirnking eller gene.
De påførte læsioner vil påvirke nogle af de motoriske nervebaner, der koordinere muskelkontraktion. Dette kan resultere i en kortvarig mangelfuld motorisk koodination. Der kan give sig udtryk i en usilkker gang hos musen, uden at påvirke dens bevægelsesfrihed. Denne usikre gang kan kun observeres, når musen udsættes for krævende motoriske test, såsom at balancere på en bom eller et gitter. Ved at teste musens evne til at balancere på hhv en bom eller et gitter er det muligt at måle, hvor hurtigt musen genetablerer sin motoriske koordination. Musens almindelige adfærd vil blive undersøgt ved 'open field testen', hvor musens normale adfærd i et bur eller et boks observeres. Ingen af de ovennævnte adfærds- og motoriske forsøg vil være til gene for musen, da disse test er observationer af dens naturlige adfærdsmønster.
Dyrene aflives under fuld bedøvelse med pentobarbiturat (150 mg/kg) 2 timer-3 dage efter KA injektionen vha perfusionsfiksering, hvor blodet i blodkarene erstatter med perfusionsvæske, for at undersøge hjerne- og nervevævet nærmere for molekylære og cellulære forandringer.
Der forventes ikke at forsøget har nogen påvirkning af organfunktionerne. |
|
|
|
|
| Ubehag: |
Let |
|
En kortvarig mangelfuld motor koordintion,der kun kan observeres, når musen udsættes for krævende motoriske test. |
| Lidelse: |
Ingen |
|
Ingen |
| Smerte: |
Ingen |
|
Ingen |
| Påvirket bevægelsesfrihed: |
Nej |
| Påføres varigt mén: |
Nej |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Beskriv den anvendte anæstesi for hver dyreart: |
|
|
|
|
| Beskriv den påtænkte smertebehandling og anden lindrende behandling for hver dyreart: |
|
| Der forventes ikke at smertebehandling eller anden lindrende behandling bliver påkrævet. I tilfælde af, eller mistanke om smertekomplikationer, vil tilstanden blive søgt afhjulpet med smertestillende (buprenorphin, 0.1 mg/kg) subcutant. Behandlingen fortsætter efter behov frem til dyret aflives. |
|
|
| Angiv de velfærdsmæssige kriterier (humane endpoints) for afbrydelse af forsøget for hver dyreart: |
|
| I tilfælde af, eller mistanke om, påvirket almentilstand eller ved lidelses-, smerte- eller angsvoldende komplikationer, vil tilstanden blive søgt afhjulpet eller dyret aflivet. |
|
|
| Angiv aflivningsmetoden for hver dyreart: |
|
| Dyrene aflives under dyb anæstesi med pentobarbiturat (150 mg/kg), hvor der foretages perfusionsfiksering af dyret, som resulterer i at det dør. |
|
|
| Beskriv pasningen af og tilsyn med dyrene, herunder særlige foranstaltninger ved tilsyn: |
|
| Dyrene bliver passet og tilset dagligt at kyndigt og professionelt personale på forsøgsstedet. |
|
|
| Dyreart og antal pr. år: (Såfremt der påtænkes anvendt genetisk modificerede dyr, udfyldes det særskilte skema for hver anvendelse.) |
|
| Der forventes et forbrug på ca 100 wild-type og 100 genmodificirede dyr hver år |
|
|
| Ønsket varighed af tilladelsen til det beskrevne forsøg angivet i antal år: |
|
5
Der forventes, at der er adskillige peptider som skal testes og dette alene forventes at tage flere år |
|
|
| Til skemaet er følgende G-skemaer tilknyttet |
|
G 1
|
|
| Afsnit G: Tilladelse til anvendelse af genmodificerede dyr
G 1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| S100A4 -/- (A/Sn S100A4 tm dkcs) |
|
|
|
|
|
|
|
| Beskrevet genetisk modifikation |
|
|
|
|
| Beskrevet genetisk modifikation, andet |
|
|
|
|
|
|
| Anonymiseret af Dyreforsøgstilsynet. |
|
|
|
|
|
I nervesystemet udtrykkes et protein (S100A4), som har betydning for udviklingen af nervesystemet. Ved hjerneskader har det vist sig, at proteinet overudtrykkes på skade stedet. Proteinet er ligeledes is stand til at inducere udvækst af nerveudløbere, hvilket øger muligheden for at det spiller en vigtig rolle i nervers regenereringsproces. Desuden er det vist, at proteinet også forøger nervecellers chance for at overleve, når de udsættes for nervegifte, og endelig har det indflydelse på indlærings- og hukommelsesprocesser. Disse data indikerer at S100A4 (eller fragmenter heraf) kan være et lovende mål for udvikling af nervebeskyttende medicin. Det er derfor vigtigt at undersøge proteinets rolle i regenerative processer i hjernen in vivo. Da der desværre ikke eksisterer nogen måde at blokere effecten af dette protein in vitro eller in vivo, vil vi i dette studie benytte genmodificerede dyr der ikke udtrykker proteinet.
|
|
| Molekylære og fysiologiske ændringer |
|
| Homo- og heterozygote dyr er tidligere blevet testet. Ingen fysiologiske ændringer, forøget fosterdød eller neonatal mortalitet blev observeret. Fertilitet, adfærd og levedygtighed af de genetisk modificerede dyr var ikke forskellige fra ikke-modificerede. |
|
|
|
|
| De genetisk modificerede dyr udtrykker ikke S100A4 proteinet. Ingen fænotypiske forandringer er observeret. |
|
|
| Sygdom fremkaldt af den genetiske modifikation |
|
| De S100A4-/- dyr har større risiko for udvikling af kræft i høje alder (>1 år). Dette forventes ikke af influere dette forsøg, da dyrene bliver anvendt i en alder af 8-10 uger. Ingen andre risici/belastning fremkaldt af den genetiske modifikation har været observeret. |
|
|
| Dyreværnsmæssige forholdsregler |
|
| Det forvente ikke at blive nødvendigt |
|
|
| Skemaet er tilknyttet følgende C-skemaer |
|
C 1
C 2
|
|
| Dyreforsøgstilsynets afgørelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|